Hvordan oplever brugerne designet på din hjemmeside?

Alt for ofte opfatter folk designet på et website som enkel æstetik – simpelthen elementer spredt ud over siden. Men i virkeligheden er godt webdesign meget, meget mere. En gennemforsket og optimalt designet webside vil ikke bare tiltrække besøgende – den fastholder også deres opmærksomhed. Og konverterer dem til kunder.

Det er nemt at spørge, hvad brugerne ser, når de besøger et website. De ser billeder, de ser tekst, de ser knapper og links, der leder til information eller produkter. Men et vigtigere spørgsmål at stille er: “Hvad oplever brugeren?”

Får billederne, de kigger på, dem til at føle sig overbeviste om, at de er det rigtige sted? Er teksten sat op på en måde, så læsningen bliver komfortabel og afslappet? Er knapper og links nemme at fordøje, og giver de en følelse af kontrol og forståelse? Giver måden, hvorpå informationen er præsenteret, brugerne en følelse af tillid og troværdighed?

Disse oplevelser, og de positive og negative følelser, du skaber hos din bruger, er nøglen til, hvordan du kan guide dem på den rejse, du ønsker, de skal følge. Det vil sige: Fra, at de er en simpel besøgende på dit website, til de konverterer til en værdifuld klient eller kunde.

Bedste praksis for webdesign

Hvordan du designer dit website, afhænger som altid af din målgruppe. Ja, det kan virke skræmmende at skulle sætte alle dine egne forventninger om, hvordan dit site skal se ud, til side. Men i sidste ende er det godt givet ud.

Denne tanke om “brugercentreret” design – blandet godt med en solid digital strategi – vil hjælpe dig til at forstå dine brugeres behov. Og vil derfor give løsninger, der glæder, inspirerer til loyalitet og opbygger langvarige kunder.

Så hvad er nogle af de bedste praksisser i forhold til at designe dit site med fokus på brugerne?

Anvend webstandarder

Udnyt standard webkonventioner, der hjælper din bruger til hurtigt at blive vænnet til, hvordan hun bruger dit design. For eksempel er der enorme databaserede fordele ved brugerstandarder som at placere din virksomheds logo i øverste venstre hjørne af dit site.

Bruger du velkendte ikoner i dit design hjælper du igen din bruger til at forstå, hvordan bestemte aspekter af dit site fungerer. For eksempel er søgeikoner nu nærmest universelt genkendte og hjælper til at tilføje et essentielt brugeraspekt til dit site. Uden at tage for meget skærmplads.

Linkdesign er også en vigtig webstandard, du ikke bør overse. Ved at bruge den gængse blå farve og den lilla “besøgte” linkfarve gør du det klart for din bruger, præcis hvad der vil ske, når han klikker på disse links (for eksempel at tage ham til en ny side). Det hjælper til at reducere kognitivt pres og tillader dine brugere at føle sig mere komfortable, når de bruger dit design.

Bliv klogere og opnå vækst

Modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks

Optimer dine billeder

Sørg for, at dine billeder er optimeret til webvisning. Det betyder, at de bør se godt ud på både store og små skærme og på skærme med retinagrafik. Et lille billede, der er forstørret for at passe ind på et for stort sted, mister hurtigt kvalitet, bliver pixeleret og giver hele din side et udseende, der er under standard.

Det samme kan siges om billeder, der er skaleret med de forkerte proportioner. Eller billeder, der er strukket, så de for eksempel er forstørret i bredden men ikke i højden. Så sørg for, at du skalerer dine billeder proportionelt, når du klargør dem til at passe i dit layout.

Som en del af processen med at optimere dine billeder er det også vigtigt, at du reducerer filstørrelsen på billedet så meget som muligt – uden dog at forringe kvaliteten af dine billeder. Fordi billeder med stor filstørrelse hurtigt kan gøre dit site langsomt, så loadtiden er høj. Og det gør dine brugere utålmodige, så de vælger at klikke væk fra dit site.

Når du optimerer dine billeder, skal du også sikre dig, at de giver mening i konteksten på siden. Vælg dine billeder eller illustrationer med omtanke og brug til dem at forstærke historien eller informationen, du forsøger at overbringe. Et velvalgt billede, der vækker følelser og hjælper til at guide brugeren på rejsen, kan være afgørende for, om siden er en succes eller en fiasko.

Simplificer og ryd op

Et website eller side, der er pakket med information, links, billeder, reklamer, automatiske gallerier med skiftende billeder og animationer, kan meget hurtigt overvælde en hvilken som helst bruger. Denne høje grad af visuel kompleksitet er forvirrende, distraherende og leder ofte til høje bounce rates (afvisningsprocent) og lave konverteringsrater.

Websites med lav visuel kompleksitet – det vil sige, at de har et “simpelt” design – har vist sig at blive opfattet af brugere som yderst tiltrækkende. Og derfor hjælper det brugerne til at se sitet i et positivt lys.

Et simpelt websitedesign reducerer mængden af mental gymnastik, din bruger er nødt til at udføre for at nå sit mål eller finde løsningen på sit problem.

Simplificer betyder i denne sammenhæng at fjerne de forhindringer, der er på den brugerrejse, du ønsker, at dine besøgende tager. Det kan gøres ved at skabe en simpel sidestruktur og ved at fjerne unødvendige sider, widgets (små applikationer) og sektioner i dit layout.

Definer dit design i forhold til, hvad der giver din bruger mest værdi. Og fjern den information eller funktionalitet, der ikke i sidste ende hjælper dine besøgende til at nå de mål, du har opsat.

Styrk dit webdesign

Nu er du klar til at rydde grundigt op i dit design og optimere dine billeder, så du hjælper dine besøgende godt på rejsen til at blive kunder hos dig.

Har du brug for hjælp, står vi klar. Bare ring til intoto digital på telefon 7026 7604 eller kontakt os her.

Skrevet af

Thomas Zacchi

Thomas Zacchi har arbejdet med online markedsføring siden 1997. Han hjælper virksomheder med at udarbejde en effektiv digital strategi og bistår dem med at eksekvere på denne strategi for at nå deres online ambitioner.