Tryl med din SEO

Husker du, hvordan du som barn var tryllebundet af tryllekunstneren, der kunne hive ting op af sin høje hat? Og ønsker du, at du kunne bruge de samme magiske remser til at få din hjemmeside placeret på side 1 på Google?

Om du vil fremsige trylleremser, når du arbejder på din hjemmeside, skal jeg ikke afgøre. Men vil du ligge nummer 1 – eller bare på første side – skal du kunne nogle tricks. Og nogle af de tricks løfter Thomas Zacchi fra intoto – Online Markedsføring sløret for på modul 5 i Google Succes Online.

SEO er et skridt på vejen

Det overordnede trick er at arbejde med din SEO (“Search Engine Optimization” – på dansk: søgemaskineoptimering). Du skal altså optimere din hjemmeside til søgemaskinerne, så Google kan placere den højere i søgeresultaterne. Så dine (potentielle) kunder nemmere finder dig på relevante søgeord.

“Men”, tænker du måske, “reklamer og anbefalinger har da virket ok indtil videre?” Den digitale udvikling farer dog af sted som et barn med sukkerchok. Og hvert sekund leverer Google 45-50.000 søgeresultater til hele verden.

Hvis du blot kan nå en brøkdel af de søgninger, så er du allerede et godt stykke videre i din vækst til flere kunder. Flere penge. Mere frihed. Behøver jeg sige mere?

Godt. Du er overbevist. Velkommen på holdet.

Find dine besøgende og tilpas indholdet

Overvej først, hvor din målgruppe (eller målgrupper, hvis du har flere) er i købsprocessen. Og lav så indhold, der besvarer alle de faser, dine (potentielle) kunder kan befinde sig i.

Er din målgruppe i kendskabsfasen, hvor spørgsmålene er i retning af “Hvad er…”? Er de videre til interessefasen, hvor de begynder at spørge “Hvordan…”? Eller er de kommet ned til salgsfasen, hvor de er klar til at købe?

Glem ikke de kunder, der allerede har købt dine produkter. De skal måske have hjælp og har brug for at kontakte dig. Eller de mangler måske en vejledning i, hvordan de bruger produktet.

Nu ved du, hvilket indhold du skal producere. Lav så en struktur, der gør det nemt for dine besøgende at finde rundt. Indsæt billeder eller grafik, der understøtter teksterne. Og navngiv billederne med relevante beskrivelser – det er også en del af din SEO.

Bliv klogere og opnå vækst

Modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks

Stol ikke på teknologien

Når vi arbejder med søgemaskineoptimering, er vi nødt til også at arbejde med teknologi. Har du lyst til at løbe skrigende bort eller lukke øjnene? Så kan det være en idé at hente hjælp nu. For du kommer ikke udenom teknologien, hvis du vil have din SEO til at spille optimalt.

Du skal sørge for, at Google kan læse og forstå din side (så din kode skal være i orden), og din side skal loade hurtigt (så din kode og dit indhold skal være optimeret).

Der skal være styr på teknologien, og du – eller din tekniker – er nødt til at fokusere på det, hvis dine andre SEO-tiltag ikke skal være spildte.

Det betyder også, at din hjemmeside (naturligvis) skal være responsiv. Mere end 50 % af søgningerne på Google foregår på en mobil enhed, så det er ekstremt vigtigt at fokusere på den gode brugeroplevelse på mobilen. Hvis du altså vil have kunder i din forretning.

Hav respekt for links

Et tredje vigtigt element er links. Hvis de er placeret på de rigtige steder, vil Google vurdere dine links positivt og dermed tildele dig en bedre placering i søgeresultaterne. Og arbejder du målrettet, vil dine kunder automatisk blive guidet ind til din forretning ved at følge dine links.

Sørger du for positiv omtale på nyhedsmedierne, vil du få besøg. Blogger du på eksterne fora – eller skriver relevante, forklarende svar – vil det også hjælpe din søgemaskineoptimering godt på vej. Og kan du få anbefalinger via andre hjemmesider, er det rigtig godt.

Hop med på SEO-vognen

Der er skrevet mange bøger, artikler og blogindlæg om SEO. Og med god grund. Der er nemlig nok at tage fat på. Deltagerne på modul 5 i Google Succes Online får derfor en grundig indføring i SEO med do’s and don’ts, SEO on-page og off-page og meget mere.

intoto – Online Markedsføring hjælper deltagerne godt på vej i Næstved Kommune den 31. maj og i Faxe Kommune den 9. juni. Vil du også med på SEO-vognen? Tilmeld dig her: https://dinvirksomhedonline.dk

Skrevet af

Thomas Zacchi

Thomas Zacchi har arbejdet med online markedsføring siden 1997. Thomas hjælper virksomheder med at lægge en effektiv Digital Strategi som hjælper dem med at nå deres online ambitioner.

Bliv klogere og opnå vækst

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks


Nej tak, jeg skulle nødig blive alt for klog!