Antallet af deltagere vidnede tydeligt om, at mange virksomheder er helt klar over, at det i dag er bydende nødvendigt at være synlig online. Derfor var Google og Københavns Kommune gået sammen om det kæmpe arrangement, som løb af stablen på 3 scener i Øksnehallen. Her kunne deltagerne vælge mellem hele 12 forskellige Online Markedsførings-oplæg.
Et af oplæggene handlede om SEO – Søgemaskineoptimering, som knap 1.000 deltagere havde valgt at blive klogere på. Vi er stolte over, at Thomas Zacchi fra intoto – Online Markedsføring havde æren af at holde netop det oplæg. Han overtog den store Scene 1 efter et kort oplæg af overborgmester Frank Jensen.
Giv din virksomhed Succes Online
Succes Online Summit i København skulle ses som et kick-off til “Google Succes Online” forløbet, hvor du gennem 5 moduler får viden, værktøjer og inspiration til at komme i gang eller videre med din online tilstedeværelse. intoto – Online Markedsføring har siden 2013 undervist over 400 virksomheder på Google Succes Online forløb på Sjælland og Lolland-Falster, og nye hold starter op i april i Faxe og Næstved. Begge steder er der ledige pladser, så du kan også nå at blive klogere på din online succes.
På de 5 moduler bliver du klogere på din virksomheds tilstedeværelse på nettet, du finder ud af, hvordan du bruger data til at optimere din online synlighed, og du får viden om, hvordan du skaber trafik til din hjemmeside. Du får også inspiration til, hvordan du kan bruge sociale medier og e-mailmarkedsføring til at skabe relationer til dine kunder. Og du lærer, hvordan du kan skrive dine tekster og bruge søgemaskineoptimering, så din hjemmeside får en bedre placering på Google.
Du kan vælge at deltage i alle 5 moduler – eller du kan tilmelde dig modulerne enkeltvis, så du får viden om netop det, du har brug for.
Vi var rigtig glade for at være en del af Succes Online Summit i København og glæder os til at hjælpe nye virksomheder videre online på en ny omgang Succes Online i Næstved og Faxe.