Din online markedsføring holder ikke ferie – selvom du gør

Sommerferien lige om hjørnet, og du har sikkert allerede gjort dig tanker om, hvor du skal hen, og hvad du skal have med. Men din online markedsføring holder ikke ferie. Så hvordan får du det optimale ud af din hjemmeside, og hvad skal du være opmærksom på, inden du drager afsted på ferie?

Ferietid er afslapning og ingen bekymringer. Du har måske valgt at lukke din virksomhed i de uger, du er væk. Måske har du en ferieafløser til at hjælpe dine eksisterende kunder. Men hvem tager imod dine potentielle kunder? Det gør din hjemmeside da. Men er den ferieklar?

Få her nogle hurtige tips til, hvordan du kan optimere din online markedsføring, så den arbejder for dig, mens du nyder din ferie. Og glæd dig til at følge op på nye (potentielle) kunder, når du frisk og veludhvilet er tilbage på kontoret.

Juster din markedsføring til ferien

Det siger sig selv, at du ikke kan nå at løse alle dine kunders opgaver, når du holder ferie. Derfor er det optimalt at sætte fokus på de områder, hvor du har størst chance for omsætning, også uden din fysiske tilstedeværelse.

Men hvilke varer eller ydelser bør du fokusere på i din ferie? Det kan du få en idé om ved at indtaste dit søgeord i Google Trends. På den måde kan du justere din online markedsføring til at fokusere på de vigtigste varer eller ydelser, du tilbyder.

Så kan du bruge tiden effektivt op til din ferie til at sætte ind på de områder, hvor du har størst chance for øget omsætning. Mens du nyder solen.

OBS: Sælger du fysiske produkter, bør du sikre dig, at du enten har nogen til at sende varerne til dine kunder eller fortælle ved bestilling, at leveringstiden er længere på grund af ferie. Smid eventuelt en rabat ind for ulejligheden. Også ved salg af ydelser skal det være klart for dine kunder, hvornår de kan forvente, at du vender tilbage.

Bliv klogere og opnå vækst

Modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks

Sæt dine e-mails på autopilot

Med Email Marketing rammer du din målgruppe direkte. Dine modtagere er som udgangspunkt tættere på dig og mere villige til at lytte, fordi de har taget et aktivt valg om at modtage dine e-mails. Så der er ingen grund til at lade din e-mailliste holde sommerferie.

Dyrk i stedet muligheden for at forberede en serie af mails, der automatisk bliver sendt til din liste i din ferie. Vær dog opmærksom på, at dine modtagere godt kan finde på at svare på dine mails. Så hav en plan for, hvordan eller hvornår du vil svare. Og gør det klart for modtagerne.

Tjek også, hvilke 11 fejl du skal undgå i din Email Marketing.

Tag de sociale medier med på ferie

Okay, så skal du alligevel arbejde i din ferie? Tja, du ved godt, at der konstant er liv på de sociale medier. Og ferietid er ingen undtagelse. Dine (potentielle) kunder vil kigge forbi dine sociale medier, når de har tid, og det er gerne i ferien. Med mulighed for kommentarer af både den positive og negative slags. Eller spørgsmål til dine ydelser.

Derfor bør du som minimum lægge en strategi for, hvilket indhold du vil poste i din ferie, og hvordan du vil følge op på eventuelle kommentarer.

Vil du helst slippe for at være online i din ferie, anbefaler vi, at du får en kollega til at hjælpe dig med at holde et skarpt øje med dine sociale medier. Bare så eventuelle storme bliver grebet og håndteret i tide.

Til dig, der bare gerne vil holde ferie

Vi har alle brug for at trække stikket en gang imellem. Og ikke være online. Bare nyde tiden med familien og gode venner. Og være rolig i visheden om, at det der online markedsføring bare fungerer.

Har du også lyst til at vide, at din online markedsføring kører, mens du holder ferie? Så ring til intoto digital på telefon 7026 7604 eller kontakt os her.

Skrevet af

Thomas Zacchi

Thomas Zacchi har arbejdet med online markedsføring siden 1997. Han hjælper virksomheder med at udarbejde en effektiv digital strategi og bistår dem med at eksekvere på denne strategi for at nå deres online ambitioner.