Det går stærkt i den digitale verden. Det ved du. Så når du endelig har besluttet dig for at komme på nettet med din virksomhed, så burde kunderne jo komme ganske kort efter. Nej, det gør de ikke. Beklager, vi ødelagde den illusion for dig.
Eller. Vi må hellere omformulere det lidt: Medmindre du sælger noget, som er fuldstændig uundværligt for de fleste mennesker i dette land (eller verden), og som har en fornuftig pris og i øvrigt ikke nogen konkurrenter, så kommer kunderne ikke med det samme.
Vi vil næsten love dig det. Næsten, fordi mirakler er set (bare ikke i online markedsføring).
Tværtimod kan vi love dig, at god og effektiv markedsføring tager tid. Og kræver mange overvejelser og en god bid planlægning.
Enorm vækst med den rigtige strategi
Online markedsføring kræver en masse erfaring og viden. Den har vi. Og så kræver det en god portion af din tålmodighed. Til gengæld kan vi love dig, at du vil se positive resultater – hvis du har sat dig realistiske mål for din markedsføring. Det skal vi nok hjælpe dig med.
Se bare, hvordan Rødvig Kro & Badehotel har vækstet enormt i deres forretning. Mere end 200% flere bryllupsbookinger, siden de satte fokus på online markedsføring. Med et konkret mål for øje, den rigtige online strategi og tålmodighed.
Det har taget tid. Til gengæld kan deres investering i online markedsføring virkelig ses på bundlinjen. Ikke bare her-og-nu men på lang sigt.
Det kan du også med din virksomhed. Hvordan?
Bliv klogere og opnå vækst
Alle kanaler skal spille sammen med fundamentet
Allerførst skal du lægge en digital strategi for din markedsføring, så du undgår at spilde penge online. Strategien skal være med til at holde dit fokus på målet hele tiden. Start med at opsætte de mål, dit website skal hjælpe dig med at opnå. Udvid så til de sociale kanaler og nyhedsmails. Husk, det ikke nødvendigvis er alle kanaler, der gavner din forretning.
Brug også tid på at definere din målgruppe – eller målgrupper, hvis du har en primær og flere sekundære. Hav hele tiden fokus på, hvordan du opfylder et behov hos din målgruppe med dine produkter eller ydelser.
Læg en plan for din kommunikation. Hvad vil du kommunikere hvornår og gennem hvilke kanaler? Husk, at din hjemmeside er dit fundament, og dine sociale medier og nyhedsmails skal spille sammen med den.
Online markedsføring skal passe til din forretning
Med fundamentet på plads, kan du bevæge dig ud på de sociale medier, begynde at sende nyhedsmails og måske endda kaste dig ud i at producere videoer.
Alt sammen kan være effektivt i din online markedsføring, når du har den digitale strategi, der passer til din forretning og dine mål.
Og husk: Jo før, du kommer i gang med din online markedsføring, jo hurtigere ser du effekten og får nye kunder. Skal vi hjælpe dig? Kontakt intoto – Online Markedsføring allerede i dag.