Kunderne vil møde dig online først

Hvordan er din virksomheds online tilstedeværelse? Findes din virksomhed overhovedet på nettet? Og bliver du fundet, hvis potentielle kunder søger efter din branche på nettet? Det var blot nogle af de spørgsmål, som deltagerne på Succes Online modul 1 i Faxe Kommune blev klogere på.

Torsdag den 14. april 2016 var en vigtig dag for 32 virksomheder i Faxe Kommune. Her deltog de nemlig på det første modul ud af fem i forløbet Google Succes Online, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at opnå bedre placeringer på Google.

Thomas Zacchi fra intoto – Online Markedsføring stod for at lede deltagerne gennem junglen af vigtig online viden. En vigtig pointe fra aftenen var Zero Moment of Truth, i daglig tale forkortet ZMOT, som beskriver det øjeblik, langt de fleste mennesker gennemgår inden et køb: online research på produkter og ydelser.

Hjælp kunderne med at kende dig godt

Fra at spørge ekspedienten til råds og tage beslutningen direkte i butikken vælger langt de fleste kunder i dag at søge inspiration og anmeldelser online, inden de tager beslutningen og køber. Først efter ZMOT når dine potentielle kunder til First Moment of Truth, som er det øjeblik, hvor de faktisk køber dine produkter.

Kunderne danner sig derfor et billede af din virksomhed, produkter og serviceydelser, længe før du har mulighed for at påvirke deres beslutning om at købe. Det stiller høje krav til virksomhedens online tilstedeværelse, men det er der heldigvis mulighed for at gøre noget ved.

Bliv klogere og opnå vækst

Modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks

Læg en strategi og husk dine konverteringer

For det første skal du lægge en online marketing strategi. Spørg dig selv, hvad du vil opnå, og hvordan det skal ske. Undersøg markedet i din branche og definér målene for din virksomheds online tilstedeværelse. Beslut dig for din strategi ved at definere, hvad der skal til for at opnå de mål. Og læg så et realistisk budget for din markedsføring.

Dernæst skal du sørge for, at din hjemmeside er skarp, fyldt med gode landingssider, opdateret og målrettet dine kunder, så de kan finde svar på de spørgsmål, de måtte have. Når du arbejder med hjemmesiden, er det vigtigt, at du har fokus på konverteringer. Din hjemmeside arbejder nemlig – helt gratis – for dig, når du for eksempel lader kunden købe fra din side, booke gennem din side, tilmelde sig dit nyhedsbrev eller udfylde en kontaktformular gennem din hjemmeside.

Fang kunderne, hvor de er

Som ringe i vandet skal du lede dine potentielle kunder ind til din hjemmeside, og ud over søgemaskinerne, så er sociale medier endnu en oplagt indgang til mange potentielle kunder. Størstedelen af den danske befolkning er på mindst ét socialt medie, så der er rig mulighed for at fange dem her. Og så kommer du ikke udenom at skulle på Google My Business. Det er gratis og giver dig mulighed for at blive mere synlig på Google, når dine kunder søger efter dig.

De 32 virksomheder på modul 1 i Faxe Kommune fik fyldt hovedet med viden og er nu klar til at tage første skridt mod en mere synlig tilstedeværelse på nettet. Vi forlod modul 1 med god stemning og meget tilfredse deltagere, der ser frem til endnu mere succes online. Og vi glæder os til modul 2 torsdag den 28. april 2016. Her lærer du, hvordan du kan bruge de data, du får fra dine besøgende til at øge konverteringerne i din virksomhed.

Skrevet af

Thomas Zacchi

Thomas Zacchi har arbejdet med online markedsføring siden 1997. Han hjælper virksomheder med at udarbejde en effektiv digital strategi og bistår dem med at eksekvere på denne strategi for at nå deres online ambitioner.

Bliv klogere og opnå vækst

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder, værktøjer, tips og tricks

    Nej tak, jeg skulle nødig blive alt for klog!